Nybrogård Haveforening

Nybrogård Haveforening har eksisteret siden 1978 og råder over tre jord-arealer på kollegiet: CD-haverne, LM-haverne og NO-haverne. Der er ca. 46 haver af forskellig størrelse og derudover råder haveforeningen over alle kollegiets stikkelsbær-, ribs-, brombær-, og hindbærbuske, samt en del æble-, kirsebær- og blommetræer. Disse bær og buske på fællesarealerne er til fri afbenyttelse.

Som medlem af haveforeningen får du tildelt en have, som du kan have alene eller dele med andre. Som haveejer kan du dyrke hvad du har lyst og overskud til – haveeksperimenterne står for egen regning.

Til hvert haveareal findes der et udvalg af haveredskaber, en have slange og trillebør. Vi har i haveforeningen et mindre rådighedsbeløb således at vi kan købe små ting til haverne, for eksempel grensakse eller andre mindre haveredskaber. Derudover kan der ved større beløb søges penge i kollegieforeningen.

Der arrangeres i løbet af året fælles havedage, hvor medlemmerne har mulighed for at hygge sammen mens de arbejder i deres egne haver. Når der er brug for at vedligeholde havernes fællesområder og/eller redskaber, arrangeres der særlige dage til det.

Haveforeningen giver et unikt mulighed for at få nogle jordnære grønne oplevelser som kollegiebeboer – det koster ikke noget, men giver til gengæld meget – hvorfor ikke blive medlem?

Mvh.
Lea Guldbæk, Haveformand